Jeg er inviteret til verdensudstillingen Expo2020 i Dubai

Den første uge i oktober skal jeg deltage i verdensudstillingen i Dubai. Der er sket mange nye ting i min lille forretning, og at blive inviteret til verdensudstillingen er noget helt særligt for mig.

I 2010 blev udstillingen afholdt i Shanghai hvor Danmark fragtede den lille havfrue til Kina, som blev udstillet i den danske pavillon. Det er kun hvert femte år verdensudstillingen bliver afholdt og 192 nationer deltagere ud af verdens 196 nationer.

Den danske pavillon som er arrangør for den danske deltagelse, har udvalgt 50 danske, innovative og bæredygtige virksomheder som skal repræsentere Danmark under sloganet: “The very best of Denmark” 

Blandt de 50 virksomheder er min lille forretning blevet udvalgt til at deltage blandt virksomheder som WallPipe (kendt fra Løvens hule), Dyberg Larsen, WeldingDriod (Kendt fra Løvens hule), Unknown Nordic og 45 andre. 

"Det er en kæmpe stor ære at blive tilbudt at komme med til Expo2020 og være med til at repræsentere dansk design. Det er en kæmpe mulighed for at jeg kan få vist mine designs til stort set hele verden"

 

Replant aRt expo2020

 

Det forventes at der kommer 25 millioner besøgende til udstillingen i Dubai som varer et halvt år. Det er verdens 3. største event kun overgået af OL og VM i fodbold. Det er en kæmpe mulighed for min virksomhed at vise mine træmotiver til et kæmpe stort publikum. 

Jeg har aldrig før været på messe med mine motiver, så at den første messe skulle være verdens største messe, det havde jeg ikke regnet med. Men jeg glæder mig helt vildt”